Jeg hører mig selv sige de magiske Monthy Python-ord; "And now to something completely different" - for her har vi absolut at gøre med noget aldeles anderledes end mit tidligere indlæg om Scott Walker.
Jeg har i den sidste tid spekuleret over hvorfor jeg elsker Klaus Wunderlich, og hans musik. Men over en øl i sidste uge på et lokalt værtshus i Svendborg, fandt jeg en spøjs vinkel på det. I 1970'erne virkede det til at der eksisterede et dillema. På den ene side; en dybt dystopisk fremtidsfrygt, som gennemsyrede slutningen af årtiet, og musikalsk især New Wave bands, og tidlige punk-elektroniske musik. Bands som Suicide, Joy Division, Talking Heads oa. virker retroperspektivt til at have tilhørt den bølge. Pa den anden side; en uforlignelig fremtids, og teknologi-glæde, som typisk er repræsenterede af forskellige jazz-fusions orkestre, f. eks.Weather Report, Pat Metheny Group og Herbie Hancocks Headhunters. Klaus Wunderlich høre absolut også til i den sidste kategori. Her er de altså - dystopien vs. fremtidsglæden.
Med over 20 millioner LP'er (og et platin-kassettebånd!) solgt verden over, kan det egentlig diskuteres om Klaus Wunderlich hører hjemme her på bloggen. Men alligevel synes jeg at denne geniale tyske hammond virtous er værd at bruge lidt tid på. Da Moog-synthesizeren gjorde sit indtog i musikbranchen, vendte den på mange måder op og ned på alting. Før i tiden havde den tilhørt, hvad man nærmest kunne kalde forskere, rundt omkring i obskure hjørner af verden. Klaus Wunderlich var på sin vis derfor fremme i skoene udgav "Moog Sound 2000" i 1972, før "Mini-moogen" (synthesizeren der gjorde Kraftwerk verdenskendt) havde gjort sit indtog i almindelige bands øvelokaler. Hidtil havde Wunderlich udgivet en lang række plader hvor han spillede medleys og underholdnings-musik på sit allestedsnærværende Hammond Orgel, fra de tidlige 60'ere og frem. Så her er den, min yndlings-plade med Wunderlich.
Her har vi mesterligt og oplagt hammond-rens, blandet med kitschede moog-blæsere og fjøjt, akkompagneret af diskret vel-swingende trommer.
Der er noget smukt over begrebet "fremtidsglæde" og "teknologiglæde"- retroperspektivt, i og med at den på den ene side slog så hjerteskærende meget fejl, og på den anden side....? Og underligt er det at tænke over at Klaus Wunderlich har sneget sig ind i så mange danske provinshjems pladesamlinger.Så næste gang du går på loppemarked så tøv ikke et sekund hvis du finder en Wunderlich-plade (for det gør du). Køb den!
I Danmark har de "Orgel-Allan"
I Verden har vi Klaus Wunderlich
