ELLIOT SMITH – en nekrolog

Wish I knew what you were doing.
why you want to do it this way.
So I can't go the distance,
I got a long way to go,
I'm getting further away.
I got a long way to go
getting further away.

Selvom Elliot Smiths albums ligger på mange menneskers ipods og computere rundt omkring, finder jeg hans musik, baggrund og fortid utrolig fascinerende og dermed også relevant lige at runde her på bloggen.  Han er et arketypisk eksempel på en formidabel sangskriver, der sprøjtede musik ud i årene han levede, men ligesom f.eks. Jeff Buckley først blev bredere anerkendt efter hans tragiske død i 21. oktober 2003. Der er de sidste 6 år kommet ikke mindre end 4 posthume udgivelser, bl.a. det næsten færdiggjorte album ”From the Basement to the Hill” og forskellige B-sides og bootlegs, og det er jo i og for sig dejligt, når man har gennemlyttet hans studie-albums igennem til døde.

Jeg kan anbefale, for folk der ikke kender til Elliots' musik, at lytte til albummene ”Figure 8” og ”XO”. Især disse to, er præget af Elliots' vidunderlige brug af spindelvævstynde lag af kor-dubs, avancerede kadancer/akkordskift og velspillede fingespils-figure på den allestedsnærverende akustiske guitar.

Et andet lille highlight er  titel-sporet ”Figure 8”, en B-side fra ”Son of Sam”-singlen. Dette er det albummets titelgivende sang, og det er faktisk et cover af en lille børnesang, fra en 1970'er tv-serie (”School house rock”).

Elliot tog sit liv i 2003. Jeg forestiller mig, hvordan depressioner, hårde stoffer og alkohol har nedbrudt ham, for at han til sidst måtte tage den yderste konsekvens af sin sygdom og dårligdom. Mange sange afspejler dette verdensbillede, som desværre i sidste ende førte Elliot til selvmordet (efter 3 fejlslagne forsøg). Han stak sig selv i hjertet med en køkkenkniv. To gange. Følelsen af ensomhed, meningsløshed og fremmed-gjorthed er i det hele taget et gennemgående element i Elliot Smiths' verden, og i hans musik. Men med et mådehold og et talent så stort så stort, kunne han formidle og forløse disse følelser, og på sine bedste øjeblikke, hele andre og sig selv med sin musik.

Han efterlader en subtil verden af musik og idérigdom, som  alle aspirerende sangskrivere burde få øje på. Vi savner dig.


Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*