0740

Myten & Mysteriet “Jandek”


Jeg må starte med en indrømmelse; Jeg er absolut ikke ekspert når det kommer til fænomenet Jandek, men jeg har virkelig lyst til at dele ham med jer, for her er nok indbegrebet af selve ordet "obskur" (den storedanske.dk's definition: ukendt, moralskt tvivlsomt, lyssky)

Og hvad kan man sige om manden?

Jo, altså; Én ting; alle der ved noget om Jandek ved er at ingen ved noget om Jandek! Der er simpelthen kun musikken!

I min higen efter materialle om begrebet Jandek, er jeg stødt på flere interresante links, som jeg linker til nederst, til jer, der måske ligesom jeg, er interesserede. Nogle vil synes at  hans musik er ekstremt ubehagelig og provokerende  i første omgang, men ved nærmere bekendtskab, og ikke mindst til myten om ham, tror jeg mange vil kunne bide på, og finde dybden, kvaliteten og en nøgle til at åbne for mysteriet, i det her musik.

Manden har mellem 1978 og idag udgivet ikke mindre end 60 plader. Og har indtil for nylig aldrig spillet live, for nogen - overhovedet! Vil man anskffe sig en rigtig plade med Jandek, skal man på helt uhørt gammeldags vis skrive et brev til en postbox i Texas, hvorefter man får tilsendt en maskinudskrevet liste over albums, sirligt udført...

Musikalsk har jeg sjælendt mødt musik der er så skræmmende, og på mange måde "afmusikalsk" som det her. Begreber som rytme, intonation, akkorder, melodier osv. eksisterer ikke i denne musik. Og hvis det lyder underligt, så lyt en gang til klagesangen "Khartoum" fra 1987.

Opskriften er simpel, men resultat er alt andet. Fuldstændig forstemt guitar i en bluesagtige "call and response" stil, og en ubehagelig og klagende stemme, der måske kunne minde om Nick Cave på en overdosis... Det er måske det mest ensomme, forstyrrede og ærlige musik jeg nogensinde har hørt. Jeg er selv meget begejstret over denne anti singer-songwriter, og synes myten er fuldstændig utrolig!

Der er heldigvis blevet produceret en dokumentar "Jandek on Corword" i 2004, og det er traileren til denne jeg har lagt, øverst. Jeg vil vende tilbage til Jandek en anden gang, når jeg har begravet mig mere i hans musik, men indtil da, så søg selv videre, og her er et godt sted at starte:

Og minsandten om ikke dokumentaren ligger på Youtube:

3 Comments

  1. Elisabeth Dichmann

    Som jeg læste det på det første link, tissue.dk er manden der synger på Khartoum altså ikke fænomenet Jandek, det er en mand stillet til rådighed fra pladeselvskabet Corwood, og når der er live koncerter er det også denne mand som synger og spiller. Men hvis manden fra Corwood synger og spiller fænomenet Jandeks musik, er det så Corwood-mandens musik eller fænomenet Jandek?

  2. Peter Kohlmetz Møller

    Hej Elisabeth. Jandek er det hele, han ejer firmaet, og når han siger sådan så er det spil for galleriet. I et interview fra 1985 indrømmede han at det er ham der ejer og administrerer firmaet Corwood Industries. Der går et rygte på nettet om at han hedder Sterling Smith Corwood, men det er ikke bekræftet. Interviewet er det eneste han nogensinde har givet, selvom der er en voksende og meget loyal kultbevægelse som dyrker ham... Mystisk ikke? Firmaet Corwood Industries er hans måde at skjule sig på, bag en postbox adresse i Houston, Texas.

    Se dokumentaren hvis du vil vide lidt mere, den yderst interesant, og ligger i sin fulde længde på youtube

    Mvh Peter

  3. simon

    jeg har set jandek live i nyc.
    det er ham på optagelsen, såvel som på billedet/billederne.

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*